Handelsbetingelser
Gældende for alle køb og bookinger på fabfleet.dk
Handelsbetingelser
Senest opdateret: 7. april 2026
1. Generelle oplysninger
FabFleet.dk (i det følgende "FabFleet" eller "vi")
Riffelhavevej 32 4300 Holbæk Danmark
E-mail: hello@fabfleet.dk
CVR-nummer: 38882538
FabFleet udlejer, leaser og sælger 3D-printere samt tilbehør og filament. Disse betingelser gælder for alle køb og bookinger foretaget på fabfleet.dk.
Udsolgte varer og leverandørsvigt
Skulle en vare være udsolgt, eller skulle der opstå leveringsforsinkelser, kontakter vi dig hurtigst muligt med mulighed for enten at afvente leveringen, ombytte til et tilsvarende produkt eller annullere købet med fuld refundering.
Prisfejl
Hvis en pris åbenlyst er behæftet med fejl, og du som kunde rimeligvis burde have indset dette, er FabFleet ikke forpligtet til at levere produktet til den forkerte pris.
2. Betaling
Vi modtager betaling via vores betalingsgateway (Stripe) med følgende kort:
- Dankort
- VISA
- Mastercard
- VISA Debet / Mastercard Debet
- MobilePay (hvor tilgængeligt)
Betaling med danske og europæiske forbrugerkort er gebyrfrit.
Reservation og opkrævning
Når du gennemfører et køb i vores webshop, reserveres beløbet på dit kort. Selve opkrævningen sker først, når din ordre afsendes. Hvis ordren annulleres inden afsendelse, frigives reservationen automatisk uden omkostning for dig.
For bookinger og leasing-aftaler reserveres beløbet ved bestilling og opkræves efter aftale i henhold til den valgte plan.
Kvittering
Når dit køb er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse på e-mail med en oversigt over din bestilling.
3. Levering
FabFleet sender forsendelser i Danmark via PostNord eller GLS. Fragtmetode og estimeret leveringstid fremgår ved bestilling.
Den forventede leveringstid afhænger af produktets størrelse og vægt og oplyses i bestillingsforløbet.
Afhentning
Det er muligt at afhente din ordre eller printer hos os på adressen Riffelhavevej 32, 4300 Holbæk efter aftale. Kontakt os på hello@fabfleet.dk for at aftale tidspunkt.
Erhvervskunder og fragtskader
I tilfælde af synlige fragtskader skal der reklameres samme dag, som varen modtages. For skjulte skader skal der reklameres inden 5 hverdage efter modtagelsen. Reklamationer vedr. fragtskader kan afvises, hvis emballagen er bortskaffet, inden FabFleet kontaktes.
4. Udlejning og leasing af 3D-printere
FabFleet tilbyder både korttidsudlejning (fra 1 dag) og leasing (fra 3 måneder) af 3D-printere.
Depositum
For udlejning opkræves et depositum, hvis størrelse afhænger af den valgte printer. Depositummet tilbageholdes som sikkerhed og refunderes typisk inden for 5–10 hverdage efter, at printeren er modtaget retur, forudsat at udstyret er uden skader fra forkert brug eller forsætlig håndtering.
Normal slitage er dækket. Fysisk skade forårsaget af forkert brug, væskeskade eller anden behandling i strid med producentens forskrifter debiteres fra depositummet. Skader, der overstiger depositummets størrelse, vil blive efterfulgt af et erstatningskrav svarende til reparations- eller genanskaffelsesomkostningen.
Forlængelse af leje
Du kan kontakte os inden lejeperiodens udløb for at forlænge — vi finder en løsning, hvis printeren er ledig.
Leasing
Leasing inkluderer printeren, løbende vedligeholdelse, support og startfilament til en fast månedspris. Der opkræves ikke depositum ved leasing.
Annullering af booking
En booking kan annulleres frem til afhentnings-/leveringsdagen. Refundering af lejebeløbet afhænger af, hvor lang tid der er til lejestart:
- Mere end 7 dage før: fuld refundering
- 2–7 dage før: 50 % refundering
- Mindre end 2 dage før / no-show: ingen refundering
Depositum refunderes altid fuldt ud, da printeren ikke er udleveret. Skyldes annulleringen vores forhold (f.eks. udstyrsfejl), refunderes hele beløbet uanset tidspunkt.
5. Erhvervskøb
Hvis der ved bestilling er angivet et CVR-nummer eller et firmanavn i faktureringsadressen, anses du som erhvervskunde. For erhvervskunder gælder følgende særlige betingelser:
- Ingen fortrydelsesret
- 12 måneders reklamationsret
- Fragt i forbindelse med reklamationssager sker for egen regning
6. Fortrydelsesret (forbrugere)
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Dette følger af forbrugeraftaleloven.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Er bestillingen leveret i flere forsendelser, regnes fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.
Du skal inden for fristen give os besked om, at du ønsker at fortryde købet. Det kan du gøre ved at sende en e-mail til hello@fabfleet.dk eller udfylde standardfortrydelsesformularen i bilag 1.
Du kan ikke fortryde købet ved blot at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du fortryder købet, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for returforsendelsen og hæfter for varen, indtil den er modtaget retur til FabFleet.
Returnering sendes til:
FabFleet.dk Riffelhavevej 32 4300 Holbæk Danmark
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen — ikke pakker afsendt på efterkrav.
Undtagelser fra fortrydelsesretten
Fortrydelsesretten gælder ikke for:
- Varer fremstillet eller konfigureret efter dine specifikationer eller med tydeligt personligt præg.
- Forseglede varer, som af hygiejniske årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er brudt efter levering.
- Varer som efter levering er blevet uadskilleligt blandet med andre varer.
- Køb foretaget som erhvervsdrivende.
- Påbegyndte udlejnings- eller leasingaftaler, hvor printeren er afhentet eller leveret.
Varens stand ved returnering
Når du returnerer en vare, skal den fremstå i salgbar stand og som ny.
Hvis varens værdi er forringet, fordi du har behandlet den ud over hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art og funktion, hæfter du for værdiforringelsen, og du får kun en del af købsbeløbet retur.
Tilbagebetaling
Hvis du fortryder dit køb, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig — herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger ved valg af dyrere fragtmetode end vores standard) — senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om fortrydelsen.
Beløbet refunderes til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet. Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har dokumenteret, at den er afsendt.
7. Reklamationsret
Når du handler som forbruger hos FabFleet, gælder købelovens regler. Du har derfor 24 måneders reklamationsret.
Hvis din reklamation er berettiget, kan du afhængigt af situationen få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller et afslag i prisen.
Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter at du har opdaget fejlen. Reklamerer du inden for to måneder efter, fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Reklamationsretten dækker ikke skader forårsaget af:
- Betjenings- eller håndteringsfejl
- Uautoriserede modifikationer
- Installation af tredjepartssoftware (hvor relevant)
- Groft misbrug, væskeskade eller fysisk overlast
Husk at pakke varen forsvarligt ind sammen med tilbehør (f.eks. kabler, strømforsyning), inden du sender den retur til:
FabFleet.dk Riffelhavevej 32 4300 Holbæk Danmark
Erhvervskunder har 12 måneders reklamationsret.
8. Persondatapolitik
Når du handler hos FabFleet, behandler vi dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR. Læs vores persondatapolitik på fabfleet.dk for at se, hvordan vi behandler og opbevarer dine oplysninger.
9. Klageadgang
Hvis du som forbruger ønsker at klage over dit køb, skal du i første omgang kontakte os på hello@fabfleet.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan en klage indgives til:
Nævnenes Hus Mæglingsteamet for Forbrugerklager Toldboden 2 8800 Viborg
Klageportalen: www.naevneneshus.dk
Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes, kan klagen indbringes for Forbrugerklagenævnet. Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, du klager over, har kostet mindst 1.220 kr. og højst 100.000 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Der opkræves et gebyr for klagebehandling.
EU-Kommissionens online klageportal kan også benyttes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: https://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail-adresse hello@fabfleet.dk.
Bilag 1 — Standardfortrydelsesformular
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.
Til: FabFleet.dk Riffelhavevej 32 4300 Holbæk hello@fabfleet.dk
Jeg/vi () meddeler herved, at jeg/vi () ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores () købsaftale om følgende varer ()/levering af følgende tjenesteydelser (*):
Ordrenummer: ____________________
Bestilt den () / modtaget den (): ____________________
Forbrugerens navn: ____________________
Forbrugerens adresse: ____________________
Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir): ____________________
Dato: ____________________
(*) Det ikke relevante slettes.